DropInDåb


I den danske folkekirke er det aldrig for sent at blive døbt. Derfor er Folkekirken i Aarhus gået sammen om at tilbyde DropInDåb.

Der inviteres til dåbsdage, hvor alle kan blive døbt på stedet uden tilmelding og planlægning af stor fest. Man kan komme når som helst i det tidsrum kirken er åben. Alle er velkomne, børn som voksne, også selvom man ikke bor i byen. Man er velkommen til at have gæster med, men man kan også komme alene – så sørger kirken for at stille de nødvendige dåbsvidner til rådighed.

Når man møder op, får man en kort samtale med en præst, og bagefter bliver man døbt i kirken. Dåben foregår helt, som den plejer, bare uden tilmelding. Der vil være musik i kirkerummet, og bagefter bydes på en forfriskning og en dåbsgave, som kan hjælpe med at folde dåbens betydning ud, fx en salmebog, Bibelen eller en genfortælling af Bibelen. Dåbsattest bliver afleveret med det samme, eller bliver eftersendt, hvis det er nødvendigt.

Det eneste, du skal gøre, er at:
• møde op
• medbringe billedlegitimation
• og hvis det er et barn, der skal døbes, sørge for underskrift fra begge forældremyndighedsindehavere, hvis de ikke begge er til stede

Kirken står klar med
• vand i døbefonten
• vidner/faddere (hvis du ikke selv har 2(-5) personer med)
• et højtideligt ritual i en afslappet atmosfære

DropInDaab_webbanner_10801080px_ForMegetTekst (002)

Kalender for DropInDåb i Aarhus Nordre Provsti:

Næste DropInDåb er den 7. oktober 2022 kl. 15:00 – 17:00. Det foregår denne gang i Risskov Kirke, Solbakken 2, 8240 Risskov. Her kan du komme og blive døbt på stedet. Alle er velkomne.

Årets sidste DropInDåb er d.11. november 2022 kl. 15:30 – 17:30 i Ravnsbjergkirke, Grøfthøjparken 1
8260 Viby J. Læs mere herom på følgende link: https://www.ravnsbjergkirken.dk/begivenhed/11-11-2022-dropindaab-1-36357

 Fakta om Folkekirken i Aarhus
Folkekirken i Aarhus er en del af Aarhus Stift og består af 59 sogne med 64 kirker, som ligger i og omkring Aarhus. Folkekirken i Aarhus strækker sig fra Mejlby i nord til Hvilsted i syd og fra Framlev i vest til Aarhus C.

Book your tickets