PRÆSTEBOLIG

Elsted Præstegård - 100 år

ET KORT TILBAGEBLIK PÅ DE 100 ÅRS HISTORIE ELSTED
PRÆSTEGÅRD NU HAR LAGT BAG SIG

Af Peer K. Andersen, Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

I mange gamle landsbyer skal man ikke lede længe for at finde den lokale præstegård, ofte en smuk gammel bygning, måske endda i bindingsværk og opført tæt ved kirken. Men sådan en søger man forgæves efter i Elsted, for det varede længe, inden byen blev et selvstændigt sogn og fik egen præstegård.

Før reformationen var kirken anneks til Hornslet, og fra 1549-1563 var Laurids Knudsen sognepræst for de to sogne. I 1574 blev Elsted anneks til Skødstrup og først i 1874 blev byen udskilt som selvstændigt sogn med Elev som anneks. Nu blev der købt en gård nogenlunde midtvejs mellem Elsted og Elev. Med en tilbygning til stuehuset det sognets første præstegård, og vejen mellem Elsted og Elev, hvor gården lå, blev derefter kaldt Præstevejen, den senere Ørnstrupvej, som i øvrigt har en af de smukkeste udsiger på egnen.

Bygningen brændte i 1915, og der findes ingen billeder af den, men i 1917 opførtes så den nuværende præstegård, som var uden moderne bekvemmeligheder. Provst Schiellerups søn fortæller, at man i begyndelsen hentede vad fra en pumpe på gårdspladsen, og at toiletbesøg foregik på et af de tre lokummer i gavlen af udhuset. Opvarmningen kom fra 6 kakkelovne, en kamin og et komfur. Først i 1952 kom der centralvarme og rindende vand samt et rigtigt badeværelse, og nu blev man fri for de gule huller i sneen, når der havde været gæster eller menighedsrådsmøde. I 1990'erne blev der lavet ny terrasse og nyindrettet præsteværelse og endelig i 2016 blev der foretaget en gennemgribende istandsættelse. 

Til præstegården hører foruden avlsbygningerne fra 1917 et stuehus til forpagteren. Denne bolig blev bygget i 1924 efter en brand og ligger på Ørnstrupvej 101. Gårdens landbrugsareal er på 20 tdr. land plus 1,5 tdr. land mose ved Pannerup, hvor man under krigen skar tørv til opvarmning af præstegården.

Et særligt kapitel er præstegårdshaven, som er meget stor. Under krigen leverede den en stor andel af præstegårdens forbrug af kartofler, bønner, kål og andre grøntsager. Ribs og solbær blev brugt til saft og syltetøj, og æbler og pærer forsigtigt plukket og gemt i kælderen.

I årenes løb har haven været rammen om mange begivenheder. Her holdt man Grundlovsmøder med taler, kaffe og lagkage, og senere de berømte konditoreftermiddage med fine kager, fornemme hatte og tilsvarende musik.