SKIBET

Skibet

I midten af kirken hænger selveste fregatten Tordenskjold, der hænger i vores kirke. Skibet blev søsat i 1852 og blev allerede i ombygget til dampskib i 1861. I 1864 deltog Tordenskjold i slaget ved Helgoland, Danmarks sidste store søslag, som i øvrigt endte i en sejr. I 1870 var skibet som et af de første igennem Suezkanalen, da det skulle til de østasiatiske farvande for at deltage i udlægningen af telegrafkabler for Det Store Nordiske Telegrafselskab, og var i den sammenhæng både i Kina og Japan. Skibet blev solgt i 1873 til privateje og forliste i 1892 i Atlanterhavet.

Du kan læse en artikel om kirkeskibe her. 

Kirkeskibet i Elsted Kirke

Af Thomas Holmen Andersen.

I ”Danmarks Kirker” udgivet af Nationalmuseet, Århus Amt er vores kirkeskib omtalt som et nyere, tremastet handelsskib, med en mandsbuste som galionsfigur, ophænget i skibet af kirken. Der er dog beskrevet at skibet var sort malet med hvid midtlinje, hvilket er karakteristisk for et orlogsskib af fregattypen. Lidt beskæmmende for Nationalmuseet at de ikke kender forskel på et handelsskib og et orlogsskib. En fregat er et orlogsskib med 2 kanondæk, hvor den hvide linje med de sorte kanonporte, viser kanondækket under dæk.

I Kirkeskibe i Århus Stift oplyses det at kirkeskibets bygmester er ukendt, ligeledes giveren, og på grund af at der på modellens agterende står årstallet 1843, formodes dette at være ophængningsåret. Skibet er navngivet Tordenskjold og forsynet med 42 kanoner på 2 dæk. Men da Tordenskjold ikke var bygget, men kun på tegnebrættets på det tidspunkt. Så 1843 kan ikke være ophængningsåret.

Danske orlogsskibe fik ofte navn efter fortidens helte, for at styrke den nationale selvbevidsthed, og dertil var Tordenskjold navn meget velegnet. Peter Wessel født i Tronhjem i 1690, blev i 1716 adlet under navnet Tordenskjold for sejren ved Dynekilen og Marstrand og senere ved Gøteborg. Døde i 1720 ved en duel i Hildesheim. Ligger i dag begravet i Holmens Kirkes store gravkapel.
Fregatten Tordenskjolds tegninger blev approberet (godkendt) i 1843, men kølen blev først lagt i 1847, søsat i 1852 bestykket med 44 kanoner og var i tjeneste indtil 1872.

Fra tidligere tider troede man på, at når man var død, skulle man ud på en rejse. I den græske mytologi skulle færgemanden Karon fragte de døde over floden til dødsriget Hades. Der blev symbolsk lagt en mønt under tungen på de døde, så de kunne betale Karon for transporten.

I bronzealderen (år 1700 – 500 f.v.t.) blev de døde lagt i Skibsformede stensætninger, og der er fundet flere sådanne stensætninger her i Danmark. Senere i vikingetiden (år 800 – 1050) blev det et rigtigt skib, hvori man lagde forskellige næringsmidler, svær, spyd og skjolde samt mønter m.m. så de afdøde kunne klare sig på rejsen til dødsriget.
Sejlskibene havde ofte en jolle hængene ved agterstavnen og den blev kaldt Moses. Jollen skulle bruges til at ro døde søfolk over floden til dødsriget.

Skikken med at hænge skibe i kirkerummet stammer fra den katolske kirke, og slog igennem her i Danmark efter reformationen. De ældste kirkeskibe stammer fra begyndelsen af 1600-tallet, men især de sidste 200 år er antallet af kirkeskibe steget. I 1950 skønnede man at der var 800-900 kirkeskibe i Danmark, og i dag menes det at antallet er steget til 1400-1500 skibe.
Mange af skibene er givet uden noget formål, men i kystnære områder er det ofte søfolk der har givet dem som tak for at de har overlevet uvejr og forlis. Disse skibe kaldes en votivgave, givet fordi man har aflagt et løfte om at give skibet til kirken og gud, hvis man overlevede.
Sønderho kirke på Fanø med 15 kirkeskibe, anses for den kirke i Danmark med flest kirkeskibe.