STENENE I VÅBENHUS

Sten

I våbenhuset ved dørens vest side finder man en sten vendt på hovedet. Den er hugget i lavrelief og i normanniske stil. Vi ser en mand i halvlang kjortel og med hat, omfavne en kvinde med hovedbeklædning og langt skørt. Stenen har sikkert siddet i norddøren, kvindedøren, og været en del af Marias historie. Stenen viser os Marias forældre Anna og Joakim, der møder hinanden i Løveporten i Jerusalem, da Anna fortæller Joakim, at hun endelig er blevet gravid.

Du kan læse en artikel nedenfor om gravsten og gravminder

Fredede gravsten og bevaringsværdige gravminder

af Thomas Holmen Andersen

BEGRAVELSE INDEN FOR KIRKENS MURE

Kirkerne i Danmark er for størstedelens vedkommende bygget i 1100- og 1200-tallet. De første i træ, senere i frådsten, hvis de forefandtes i området, eller i marksten eller kampesten, og senere i tilhuggede kampesten. Mursten eller bagte sten, som de kaldtes fra starten, kom først til Danmark efter midten af 1100-tallet.
Alle kirkerne var katolske og lå under paven i Roms domæne og var efter katolsk skik forsynet med flere altre og kapeller, hvor kirkegængerne kunne tilbede lokale helgener eller helgener, der var tilknyttet ens erhverv.

Efter reformationen i 1537 ophørte tilbedelsen af de katolske helgener. Efter Luther måtte man kun tilbede Jesus og Herren ved alteret i koret. Der måtte godt forefindes billeder men kun som udsmykning. Der blev derfor en del kapeller og nicher ledige. Kapellerne kunne nu udnyttes af adelen og herremændene til at etabler gravmælekapeller. Velhavende borgere fik mulighed for at blive begravet inden for kirkens mure i nicher og gulvet i hovedskibet. Dette var dog ikke problemfrit, idet ligene begyndte at lugte. Herfra stammer udtrykket at ”være stinkende rig”. Derfor blev begravelser inden for kirkens mure forbudt i 1805.

FREDEDE GRAVSTEN

Elsted Kirke har i alt tre fredede gravsten, som alle har ligget inde i midtergangen i kirkeskibet, men i forbindelse med, at kirken i 1880 og efterfølgende år blev restaureret, blev alle tre sten først flyttet op af skibets væg og i slutningen af 1880-90 flyttet ud i våbenhuset, hvor de i dag står fæstet op til den østre væg. De kan beundres, når vi nyder kirkekaffen efter gudstjenesten. Det er ikke beskrevet. hvad der er sket med gravene.

Den ældste af de tre fredede gravsten er en figursten over et ukendt ægtepar fra omkring 1625. Der er ingen læsbar tekst på stenen, og hvis der har været nogen, er den slidt ned at have været trådt på i 265 år. I 1890 blev stenen anbragt op ad muren i skibets vestvæg. Senere flyttet til våbenhuset.
Den næste gravsten er fra 1634 over to piger, der begge døde. Jomfru Boel Axelsdatter Strick på 1 år og 10 uger samt Anne Wilhems datter på 5 år og 12 uger. Denne sten lå i skibets midtergang indtil 1888, hvorefter den blev anbragt i våbenhusets østvæg.

Den sidste gravsten er en figursten fra 1630-40 over tre ukendte personer. I midten en kvinde og to mænd på hver side, formodentlig hendes ægtemænd. Den lå også i skibets midtergang til 1890, hvorefter den blev placeret i våbenhusets sydvæg øst for døren, og senere sammen med de andre i den østre væg.

35 BEVARINGSVÆRDIGE GRAVMINDER

På selve kirkegården foretog Aarhus Museum i 2000 en gennemgang af gravene for at udpege bevaringsværdige gravminder ud fra at bevare mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder, eller af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde, der må anses for særlig bevaringsværdigt.

På Elsted Kirkegård blev der udpeget 35 bevaringsværdige gravminder, hvoraf de 29 er flyttet til et særligt område, Lapidarium (samling af sten) der er beliggende til venstre for indgangen til kirkegården. Fire af de bevaringsværdige gravminder står på bestående gravsteder, mens de sidste to er placeret på et gravsted omgivet af et støbejernsgitter, hvor hele gravstedet er bevaringsværdigt. Gravstedet er beliggende lidt nord vest for tårnet op mod det game stendige.
I 2003 anmodede Elsted Menighedsråd om at få Aarhus Nordre Provstis godkendelse til at frede disse gravminder.

GRAVSTED FOR KIRKENS TIDLIGERE EJERE, KASTRUP-FAMILIEN

Elsted Kirke var fra 1799 ejet af Kjærgården. Det bevaringsværdige gravsted med støbejernsgitteret er over Poul Kastrup og hustru, der i 1875 købte Kjærgård og dermed også ejer af Elsted Kirke. Efter hans død i 1906 overtog enken Laura Kastrup gård og kirke, og i 1922 datteren. 1. juli 1927 afstod Kærgården Elsted Kirke, og kirken blev herefter selvejende.

Det bevaringsværdige gravsted over Kastrup-familien er omgivet af et støbejernsgitter, der i dag er i en sørgelig og ynkelig forfatning, rustent og nedbrudt - en tilstand, som vi som menighedsråd og kirkegårdsbestyrelse ikke kan være bekendt.
Menighedsrådet har derfor besluttet at restaurere støbejernsgitteret og føre det tilbage til dets oprindelige tilstand. Dette renoveringsarbejde påbegyndes senere på året.