Nærvær i Elsted

Nærvær i Elsted

Nærvær i Elsted

# Nyheder

Nærvær i Elsted

Min sidste periode som præstepraktikant er ved at være slut.

Min sidste dag er 25 maj, og jeg skal derefter tilbage til Pastoralseminaret.

Her er der kun kort tid tilbage inden jeg bliver helt færdig med uddannelsen den 19.06.25

Det har været en dejlig og lærerig tid både her i Elsted kirke, og i Lystrup og Skæring kirker også.

Iben har været min primære praktik præst, og hvis jeg skal lede efter min opsummering af mine oplevelser her i Elsted kirker, opsummerer den lille røde sten, der her i aften var sat op ved indgangen til kirkegården meget fint min samlede oplevelse.

På stenen står der slet og ret: ”Nærvær”

Og det er lige præcist det jeg har oplevet i Elsted kirke.

Et nærvær i kirken, der omslutter alle de store begivenheder, der er i menighedens liv.

Dåbssamtaler med nybagte forældre, og dåb i kirken,

konfirmationsforberedelser og busudflugt til Jelling med de kommende konfirmander og konfirmationer i kirken,

Vielsessamtaler med kommende ægtepar og deres vielser i kirken.

Samtaler med de efterladte efter et dødsfald og bisættelser i kirken.

Kirken omfavner og håndterer alle de store begivenheder i sognebørnenes liv, med et stort nærvær og et stort engagement.

For Iben og Loa er tydeligt helt nærværende og dybt engageret i de store begivenheder her i livet i Elsted.

Det samme kan man sige for det store antal mennesker i sognegården, som støtter op om at få hele kirkelivet til at fungere i det daglige i Elsted kirke.

De gør det også alle med et stort nærvær og engagement og stiller op både i dagtimerne og om aftenen for at få alle arrangementer planlagt og gennemført.

Hvad enten det er med booking af personale, boller til konfirmanderne, opstilling af borde, rengøring kirkegårdspasning, orgelspil, kirkesang, menighedsråds arbejde og meget mere.

 Alt det der hører med til at være en velfungerende kirke midt i Elsted sogn.

Og alle yder deres indsats med et stort nærvær og et kæmpe engagement i at få hele kirkelivet til at fungere.

Så det har været meget lærerigt og givende at være i praktik her.

Og jeg vil tænke tilbage på det med stor glæde.

- Annette Hansen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Elsted Kirke og Sognegård

Elsted Kirke
Elsted Kirkeplads 1
8520 Lystrup

 

CVR-nr: 18316315

 

Kirkekontoret - Personsager

Jørgen Clevins Gade 33 st. 

8200 Aarhus N

Kirkekontoret - Personsager

Henvendelser om dåb, bisættelser/begravelse, vielse m.m.

Telefon

+45 51 81 13 44

Email 
elsted.sogn@km.dk

 

Kirkekontoret - Sognegård

Henvendelser om tilmeldinger, arrangementer, bestilling af kirkebil m.m.

Telefon

+45 40 12 10 65

Email

8073-kirkekontoret@km.dk


Sikker mail

Tilgængelighedserklæring