Kom maj, du søde milde

"Kom maj, du søde milde", synger vi på Mozart smukke melodi og udtrykker med sangen en længsel efter forår og maj måneds grønne skove og blomstrende engdrag. Og nu er den her – MAJ.

Og om lidt blafrer de røde flag atter i vinden, når Arbejdernes Internationale Kampdag løber af stablen. Trods sin lidt aggressive titel, går dagen nu for det meste stille for sig. Det er vist sandt, hvad de gamle sagde – "Det regner for meget i Danmark til, at der kan være revolution". Talerne kan måske nok karakteriseres som brandtaler og de røde faners lidenskabelige farve kan sikkert symbolisere revolution, men ellers er det mest arbejdersange og morgenkaffen, der fylder – ja, og så de mange øl – især hvis maj viser sig fra sin milde side med godt vejr og lærkesang i luften.

Men også Dannebrog skal blafre i vinden i maj. For vores konfirmander. For lige om lidt er det deres tur. Og de er klar, synes vi. Fadervor og trosbekendelsen sidder på rygraden i en sådan grad, at de fleste har tænkt grundigt over, hvad korsets tegn betyder for hver enkelt af dem. De mange gudstjenestekrydser er i hus (10 stk pr. konfirmand), så de skulle også være fortrolige med gudstjenesten. Dermed er de godt forberedte til resten af livet at leve med den gave og opgave, som kristentroen er.

Dannebrog skal også af anden årsag vaje festligt i maj-vinden. For denne maj er det 80 år siden, at 2. verdenskrig fandt sit ophør. Derfor mødes vi til Alsang i Elsted Sognegård d. 4. maj kl. 14.00 og synger af den sangskat, som binder os sammen og i fortættende poesi fortæller om vores folkesjæl, der nok ikke bærer revolutioner i sig, men som dog vil kæmpe for det, der er os kært – Danmark, vort fædreland. For hvor er vi dog velsignet med et smukt og mildt land – hvor de tusinde kirketårne stadig kan lade sine glædesklokker lyde for landet og for hver enkelt af os. Der er ikke mange tilbage, der kan huske krigen og de fem forbandede år, men forhåbentligt lever kærligheden til Danmarks frihed og fred stadig i alle danske hjerter.

Maj er en måned fuld af kontraster og dybe historiske rødder. Den kalder på os fra grøftekanter og enge med blomster i tusindvis, fra bøgeskovens lyse tæppe og fra nattergalens sang i skumringen. Den minder os om, at livet er smukt og skrøbeligt på samme tid. Vores opgave er at værne om dette liv, om friheden og om fællesskabet. Derfor vil vi også i år tænde lys i vinduerne den 4. maj, mens mørket sænker sig. Som en stille påmindelse om, at mørket aldrig helt kan kvæle lyset. Og når kirkeklokkerne ringer maj måned ind, kan vi mærke historiens vingesus og fremtidens håb forenes i en varm strøm af taknemmelighed. For freden, for friheden og for fællesskabet, der binder os sammen på tværs af generationer, på tværs af tid.

Velkommen, maj – du søde, milde, livsbekræftende måned.'

Af Iben Vinther Nordestgaard