Jeg vælger mig stadigvæk april 

En gang skrev jeg, i anledningen af 150 årets for udgivelsen af Bjørnstjerne Bjørnsons lille digt eller bagatel ”Jeg vælger mig april”, en klumme, som havde digtets titel som overskrift.

Nu kunne det let blive til en oplysningsklumme om den norske national digter, da han også i samme samling skrev den norske nationalsang ”Ja, vi elsker dette landet” og hans engagement i den norkse sag da Norge stadig var under dansk herredømme. For er der noget, som jeg er meget glad for, så er det Norge.

Men der er en helt anden grund til at jeg altid har valgt mig april, og det er fordi, det er min fødselsdagsmåned.

For hjemme hos os, der er der helt faste regler for fødselsdag. Og dagens højdepunkt har altid været morgenstunden. Dengang jeg var barn var det ensbetydende med utrolige mange timer i sengen, hvor jeg lå og sov rævesøvn, fordi jeg på ingen måde kunne sove mere. Jeg kunne dog udfra mørket forstå, at det på ingen måde var tid til at stå op. Ja, det tog evigheder inden de andre stod op og begyndte at gøre morgenbordet klar og finde gaverne frem. Ja, der i min røde seng, som kunne trækkes ud i takt med at jeg voksede, så føltes det som om tiden var gået i stå. Det var på den anden side rart at mærke forventningens glæde boble i kroppen, men det gjorde det ikke lettere at ligge stille i sengen. Jeg må dog sande, at jeg nu tænker tilbage på forventningens glæde med taknemmelighed, skønt jeg ikke rigtig værdsatte den, da den var der.

Jeg nyder, at det stadigvæk er sådan, når jeg igen skal fejre fødselsdag i april. Selvom jeg for længst er flyttet hjemmefra, og har mit eget og en familie, så er det blot min mand, søn og datter der står op og gør klar. Morgenbordets indhold er stadig, i store træk, som min barndoms. Indimellem sker det også at min mor og søster kommer, og er med til morgenfejringen, hvis det lige kan passes ind.

Det bedste er dog, at jeg ved, at selv hvis jeg ikke er hjemme og en i husstanden har fødselsdag, så skal vedkommende nok blive fejret med morgenbord. Det skete da min mand havde fødselsdag for nogle år siden og halvdelen af husstanden var på kursus og ferie. Så stod barnet, som var stadig var hjemme, op og lavede morgenbord til sin far. Det var ikke fordi nogen havde bedt ham om det, men fordi ”sådan gør vi her”, det sagde han til sin far, da han blev spurgt om han havde fået besked på det af sin mor.

Fødselsdagsmorgenbord er den bedste start på en dag, som nogle gange kammede over, især i barndommen og nogle gange i ungdommen. Den er hjemme hos os et fast ritual, i en omskiftelig verden, uanset om det er naturens rasen i april, det politiske landskabsskiften der åbenbart kan ske når som helst. Og Bjørnstjerne Bjørnsons digt om april minder mig om, at i omskriftningsmåneden april, så vokser sommeren frem.