Aprilsnar, fisk og godt nytår?

Ja, så står påsken for døren, og april er så småt ved at gå i gang. Men først skal vi lige ”igennem” d. 1. april, verdens uofficielle drille- og narredag, hvor ingen kan vide sig sikker på, at hvad de bliver fortalt, nødvendigvis er rigtigt.

Men hvornår begyndte hele denne tradition for narrestreger og drillerier?

Det er der faktisk stor usikkerhed omkring, og nogle trækker sågar tråde helt tilbage til romernes nytårsfest saturnalierne, hvor det var en tradition, at slaver og ejere byttede roller for en dag.

Et andet bud er lidt yngre, men vi skal dog stadig tilbage til 1500-tallet, hvor Europa skifter fra den julianske-kalender til den nye gregorianske-kalender, som får månederne til at passe med årstiderne. I samme omgang blev det besluttet, at nytår blev flyttet fra d. 1. april til d. 1. januar. I Frankrig var der dog et betydeligt antal gæve borgere, som gjorde modstand, og stædigt fortsatte de med at ønske godt nytår d. 1. april. I datidens Frankrig var der tradition for at give madgaver til sine naboer omkring det nye år, og folk begyndte at give de borgere, som ikke ville tilpasse sig den nye kalender papirfisk i gaver.

Hvorfor en fisk, ville man måske spørge? Svaret ligger i, at d. 1. april som regel falder midt i fasten, og i det katolske Frankrig måtte man ikke spise kød i fasten, så i stedet fik man fisk.

Det er sidenhen blevet en fast tradition at sætte papirfisk på ryggen af intetanende ofre.

Herhjemme har vi dog ikke manglet kreativitet til at lave en god spøg d. 1. april, for eksempel har folkekirken et år spøgt med oblater med smag!